top of page

Nyheder

_DSC7903.jpeg

VELOVERSTÅET GENERALFORSAMLING

2. marts 2024

Sikke en fantastisk aften med over 1/3 medlemmer til at bakke op om forsamlingen og høre om alle de gode ting vi kunne berette om, bl.a. et flot resultat for året der netop er gået, hvor vi endte med +185.431 kr. 

Læs referat, oplæg og regnskab på siden her

IMG_2538.jpeg

VELKOMMEN TIL VORES NYE VICEVÆRTER

11. FEBRUAR 2024

I dag har vores nye vicevært underskrevet ansættelsesaftale og fået nøglerne til tjenesteboligen. Vi ser frem til samarbejdet og håber familien falder godt på plads her i skønne Fodby :-)

Stillingsopslag plakat 2024.png

VI SØGER NY VICEVÆRT PR. 1. APRIL 2024

8. JANUAR 2024

Vi søger ny vicevært i Fodby Forsamlingshus med start 1. april. 

 

Stillingsopslaget kan ses på vores facebookside hvor du kan læse mere om viceværtsfunktionen.

holder telefoner

NU MED WIFI!

22. DECEMBER 2023

Vi er beliggende i et skønt sogn med dejligt natur og højt til loftet - men også med knap så effektivt mobilsignal. Derfor er det fantastisk at vi nu kan prale af, at vi har fået installeret WiFi. En stor tak til vores formand Kasper og bestyrelsesmedlem Martin for at sørge for det, nu går der ikke længe med at betale i baren fremover.  

407786644_763341675812863_6261873097195743681_n.jpg

AV UDTYR MONTERET

3. DECEMBER 2023

Brand af 1848 fonden har i år støttet os med hele 45.000 kr., som vi har brugt på AV udstyr: En projektor og et lærred. Vores formand Kasper og bestyrelsesmedlem Martin har knoklet en søndag væk, så vi fremadrettet kan koble arrangementer op på storskærm. Stort tak til dem begge!

_DSC5825.jpeg

VI ÅBNER EN TIME FØR

10. oktober 2023

Vi er blevet opfordret til at åbne dørene en time før, når vi afvikler arrangementer. Det synes vi er en rigtig god idé og derfor vil vi fremadrettet byder velkommen en time før arrangementsstart, så der er rig mulighed for at snakke på kryds og tværs og nyde en ekstra kold fra køleskabet, inden vi sætter os til bords. 

crisps-843993_1920.jpg

SNACKS OG JUICE

1. oktober 2023

Vi har kigget på barens udvalg og kan fortælle, at vi fremadrettet vil forsøge at sælge snacks og juice for at ramme lidt mere i børnehøjde end hvad vi måske ellers har gjort.

342977219_185386604375867_5131744767476832581_n.jpeg

VELKOMMEN TIL VORES NYE VICEVÆRTER

29. april 2023

Pr. 1. maj 2023 indtager Rasmus og Sakia Fodby Forsamlingshus som de nye viceværter. 

 

Vi byder jer hjertelig velkommen og håber at I bliver glade for virket som viceværter og falder godt til her i Fodby Sogn.  

6E0653BE-EB4B-4D58-82F5-6341D3C7A16F.jpeg

RENOVERING AF VICEVÆRTSLEJLIGHEDEN

14. april 2023

Ifm. vi søger ny vicevært har vi været godt i gang med at renovere lejligheden. Vores medlem Jan der er maler har svinget penslen og vores formand Kasper og bestyrelsemedlem Martin har nørklet med håndværkergøremål. Tak til jer der har støttet op om at få forskønnet vores fine lejlighed. 

sweeping-3405224_1920.jpg

VI SØGER NY VICECÆRT PR. 1. MAJ 2023

15. marts 2023

Vi søger ny vicevært i Fodby Forsamlingshus med start 1. maj eller snarest derefter. 

 

Stillingsopslaget kan ses på vores facebookside. 

_DSC5242.JPG

VELOVERSTÅET GENERALFORSAMLING

1. marts 2023

Endnu en generalforsamling er i hus. Vi glæder os over flere ting: Budgettet er mildnet qua energitilskud fra Næstved Kommune og lettere energipriser, selvom de fortsat er forhøjede. Et medlemstal der næsten er eksploderet, da vi er gået fra 95 til 164! Tre udvalg, der er klar til at gå i arbejdstøjet. Vi er så klar til 2023 :-)

Skærmbillede 2023-01-17 kl. 16.16.08.png

TVØST PÅ BESØG

28. december 2022

I forbindelse med vores Juletræsfest kontaktede TVØST os for at høre, om de måtte kigge forbi og filme lidt til deres aftennyheder. Det sagde vi selvfølgelig ja til, og ud af det kom et fint lille klip med afrunding på julen. Se videoindslaget her 

lawn-mower-938555_1920.jpg

NU MED TRE UDVALG

18. december 2022

Vi har inviteret alle interesserede i frivilligt arbejde ind til et "Frivilligmøde" for at drøfte, hvordan vi fremadrettet kan bruge de hjælpende hænder. Det har født tre udvalg: 1) Grønt vedligeholdelsesudvalg 2) Aktivitetsudvalg 3) Fondsudvalg. Det skal der nok komme meget godt ud af. Vi takker jer alle for fremmødet. 

Alle hænder ind

FÆLLESSKABET VIL FORSAMLINGSHUSET

18. november 2022

Tak til alle fremmødte til den ekstraordinære generalforsamling. Det var dejligt og ikke mindst rørende at se den store opbakning der er til huset, og den tegn på frivillighed der blomstrede. Vi sender opdatering ud i næste uge, efter vores opfølgende møde i Bestyrelsen, men kan allerede sige nu, at tallene ser lysere ud og opbakningen ér der. Det er utroligt positivt.

Skærmbillede 2022-10-16 kl. 10.56.32.png

INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

16. oktober 2022

Kære medlemmere af Fodby Forsamlingshus. 

Vi er desværre nødsaget til at indkalde jer til en ekstraordinær generalforsamling, da vi er udfordret økonomisk. Vi appelerer til, at alle medlemmer møder op denne aften, torsdag d. 17. november 2022 kl. 18:30, da vi skal drøfte hvordan vi kan redde huset økonomisk og hvad der skal til. 

download (1).png

VI HAR FÅET NEMTILMELD

31. maj 2022

Endnu nemmere bliver det endnu en gang, når I fremover skal til arrangementer ved os i forsamlingshuset. Vi har nemlig fået et sponsorat ved NemTilmeld, der betyder, at vi uden omkostninger kan bruge deres tilmeldings- og betalingssystem. 

Fremover vil alle vores aktiverede arrangementer fremgå på vores NemTilmeld side her

Vi håber at I finder løsningen dejlig nem og ligetil :-) 

IMG_1219.heic

LOGO OG OPDATERING AF SKRIVELSER

10. maj 2022

Vi har været i fuld sving med at gennemgå alle vores dokumenter og rette dem til, så de er opdaterede i indholdet og fremstår ens i layoutet. Der er læst korrektur - mange gange - og nye dokumenter er kommet til. 

Og så er vi lidt glade for vores nye folder, der gerne skulle lokke flere lejere til.

634ee6d091ca6e76f614b7101d683ff5.png

VI HAR FÅET MOBILEPAY

4. maj 2022

Vi bliver mere og mere moderne. Vi har nu fået MobilePay til vores Forsamlingshus. 

Forhåbentlig vil det lette betalingen i fremtiden, hvad enten det er ift. betaling af medlemskaber, køb af varer ved arrangementer eller tilmeldinger dertil. 

Vores Shop nr. er 459201 - så vær' klar til at give os nogle swipes :-)

Udlejningskalender.png

UDLEJNINGSKALENDER PÅ HJEMMESIDEN

16. marts 2022

Vi har fået forespørgsler på, om vores udlejningskalender kan ses på hjemmesiden. Vi har undersøgt nærmere, og det viser sig, at det kan den. 

Du kan se udlejningskalenderen nederst på siden "Kalender" - Lige her

IMG_7747.HEIC

NYT SKILT MOD VORES HUS

1. marts 2022

Vores skilt der peger fra Fodbygade mod vores hus på Søndervej var blevet ret træt. Det har vi fået udskiftet ved Næstved Skilte, så nu står det knivskarpt i svinget igen!

IMG_7725.HEIC

VELOVERSTÅET GENERALFORSAMLING

25. februar 2022

I mandags holdt vi generalforsamling for både Fodby Forsamlingshus og for Fodby Lokalråd. Der var et godt fremmøde med knap 40 deltagere. Lokalrådet sørgede for lækkert smørrebrød som en start og efter forsamlingshusets generalforsamling, hvor Palle Brushøj sagde farvel og tak efter mange års arbejde og Morten Frandsen blev valgt ind i stedet, stod den på kaffe og småkager. Herefter var Lokalrådet på med deres generalforsamling. Tak til alle de deltagende for at møde op. 

Se referat og årsregnskab på siden her

Skærmbillede 2020-09-12 kl. 14.27.08.png

VI HAR FÅET EN HJEMMESIDE!

01. november 2021

Vi har lanceret vores nye hjemmeside. Vi håber at den hjælper alle til at få et totaloverblik over Fodby Forsamlingshus faciliteter, arrangementer og meget mere. 

Har du kommentarere eller idéer, så tøv ikke med at dele dem med os. Du kan bruge kontaktformularen på siden her

_DSC3146.jpeg

ENDNU ET VELLYKKET LOPPEMARKED

26. september 2021

Lokale ildsjæle har endnu en gang afholdt loppemarked i Sognegården, hvor overskuddet går til Forsamlingshuset. Der mødte godt med folk op, solen skinnede og der var godt gang i salget rundt omkring. Indendørs blev der budt på mad, kaffe og kage endnu en gang, og som altid var det velsmagende. Tusind tak til alle der har hjulpet loppemarkedet på vej endnu en gang!

42-1200x1200.jpg

VELOVERSTÅET GENERALFORSAMLING

21. september 2021

Vi har afholdt årets generalforsamling. Denne var udskudt fra februar grundet corona. Der mødte en god del medlemmer op og bestyrelsen fremlagde regnskabet. Der var bl.a. drøftelser om fondsansøgninger ifm. facaderenovering. Derudover var der valg. Både Martin, Mona og Kasper genopstillede og blev valgt. Mathias er trådt ud af bestyrelsen, i stedet har vi budt velkommen til Camilla.

 

Se referat og regnskab på siden her.

bottom of page